Hvordan

Min arbejdsform er dynamisk, anerkendende og engagerende.

Min mission er aldrig at lede efter syndebukke og fejl, men at arbejde fremadrettet med fokus på ønsker og håb. At få afstemt forventningerne til hinanden. Kærlig humor skader ikke.

Jeg er optaget af at komme fra ord til handling og jeg arbejder praksisorienteret, men ud fra relevant teoretisk viden samt mange års erfaring med personale-, proces-og forandringsledelse. Jeg er bl.a. inspireret af systemisk tænkning, positiv og kognitiv psykologi samt ligeværdig dialog (assertionstræning), og jeg tager udgangspunkt i en bio/psyko/social forståelse af stress. Jeg bliver mere og mere optaget af mindfulness og meditation som veje til at skabe balance. Det er uendelig vigtigt, at vi kan lede os selv, dels for vores egen skyld, dels af hensyn til de mennesker, som vi måske er ledere for.

Som konsulent har jeg til stadighed overblik over processen samt respekt for de involverede parters ønsker og behov.

Et yndet ord, når man taler om ledelse er ”værktøjer”. Min holdning er, at god ledelse kommer inde fra, og at det ikke handler om tillærte tips & tricks. Når det er sagt, så er der selvfølgelig masser af hjælp at hente. Ledelse er et fag, og man skal som ny leder tilegne sig viden og teknik. Det vigtigste ledelsesværktøj er kommunikation – en leder, der ikke kan eller vil kommunikere, får svært ved at skabe gode relationer, og uden gode relationer kommer lederen ikke langt. 

De fleste opgaver løses af mig alene, men større opgaver, eller opgaver, der kræver særlige kompetencer, løses i samarbejde med andre konsulenter.

Jeg løser udviklings- og kursusopgaver for såvel offentlige som private kunder i Danmark, og jeg arbejder som coach for ledere og medarbejdere.

Som oftest starter et samarbejde med en kunde med et indledende uforpligtende møde, hvor vi taler om opgaven og mine muligheder for at bistå. Sådan et møde er naturligvis gratis. Bliver vi enige om et samarbejde, udarbejder jeg en kontrakt, så vilkår og pris er på plads.